Menu

Kæmpe opbakning i seniorafdelingen

image
John Bødker
05. april 2017 kl. 20:59
Sæsonen går igang i denne uge og seniorformand Anders Fabild ser med glæde frem til et mega spændende forår

Medlemmerne i seniorafdelingen mener det alvorligt, når de bakker op om klubbens målsætning. I vintersæsonen har herrerne ikke været under 50 spillere til træning og kvinderne følger trop med en næsten komplet trup til træning hver gang.

Seniorformand Anders Fabild glæder sig til en neglebidende sæson og ser frem til fremgangsrige resultater for både herresenior 1 og 2 og ikke mindst kvindesenior som ser ud til at have fundet melodien.

Med stærke trænerteam på alle hold har der indfundet sig en fantastisk træningskultur og man må håbe det også afspejler sig i turneringen. 

Vores kvindesenior åbnede sæsonen den 4 april på udebane mod Ringsted og fik et enkelt point med hjem efter en scoring i slutfasen.

Vores flagskib starter sæsonen fredag den 7 april kl. 18.00 på Buffalo Park, hvor Hørsholm/Usserød gæster Herstedøster. Gutterne har revanche til gode, da den omvendte kamp gav et nederlag på 3-2.

Kom på stadion og hyg dig med vennerne og se en god gang bold - Vores stærke grillteam er også på plads så der er mulighed for en lækker grillpølse med en fadbamse eller en sodavand.

Grillteamet er også på plads når vi byder på dobbelt program 2. påskedag den 16.april hvor kvindesenior og herrenes 2 hold sørger for underholdningen i Herstedøster. 

Herresenior åbner ballet kl. 11.00 og kvinderne sparker deres kamp i gang kl. 13.00 - VEL MØDT!

En meget spændende sæson er igang - Gu' ved hvor mange negle der er tilbage når vi afholder afslutningsfest i juni måned. 

Luk