Ekstra tilgang til trænerteamet for kvindesenior

Det er glædeligt at jeg allerede nu kan informere om at vi som lovet har styrket trænerteamet for kvindesenior med ansættelse af yderligere en træner til det nuværende team.
Udefra kommer Steen Madsen som tidligere har været træner i ca. 20 år, både som kvinde og herretræner, men de sidste 12 år udelukkende som kvindetræner. Steen har tidligere været kvindetræner bl.a. i Frem, Hvidovre, BSF, Bella 73 samt Østerbro. Af træneruddannelse har Steen den gamle DBU uddannelse A,B,C,D,E for ungdom og senior samt den nye B1 uddannelse. Derudover er Steen uddannet dommer og Linje dommer.
Steen træder ind i trænerteamet, der allerede består af Rasmus Petersen, Claus Overgaard og Dan Martinsen.
Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Steen.
Anders Fabild
Seniorformand.